Løfterne om helbredelse er ikke kun de velkendte løfter, der ofte bliver læst som afslutning på møderne: "Hvis vi er samvittighedsfulde med denne del af vor udvikling .... vil vi komme til at kende en ny frihed og en ny glæde..." (Niende Trins løfterne.)
Der er ét eller flere løfter til hvert af trinene. Løftet er resultatet af at tage et trin. Et resultat vi altid vil opnå, hvis vi følger de klare retningslinjer for, hvornår vi tager et trin, og hvordan vi tager et trin.
Bemærk, at der altid er en betingelse, der skal være opfyldt, for at løftet går i opfyldelse, fx: "Sjældent har vi mødt et menneske, som ikke kommer sig, hvis vedkommende samvittighedsfuldt følger vort program."
Her er nogle af løfterne. Vi vil hver især finde mange flere, som betyder noget særligt for os, hvis vi tager os tid til at læse Store Bog med et åbent hjerte og sind.
![]()
• |
Der findes en løsning! |
• |
Vi havde set et glimt af himlen, og vi var blevet kastet ind i en fjerde dimension af tilværelsen, som vi end aldrig havde drømt om. |
• |
Dette er den store sandhed - og intet mindre: at vi havde haft en dyb og effektiv åndelig oplevelse, som havde vendt op og ned på hele vor livsholdning til vore medmennesker og til Guds univers. Den centrale sandhed i vort liv i dag er den absolutte overbevisning, at vor skaber har taget bolig i vort hjerte og vore liv på en måde, som i sandhed er mirakuløs. Han er begyndt at udrette det for os, som vi aldrig kunne gøre for os selv. |
• |
Vi var blevet skænket nyt liv, eller »et udkast til en livsholdning« om man vil, som virkelig fungerede. |
• |
Vi opdagede, at Gud ikke skaber for svære forhold for dem, som søger Ham. For os er det Åndelige Rige stort, rummeligt, altomfattende, aldrig forbeholdende eller afvisende for den, som ærligt søger. Det står åbent - tror vi - for enhver |
• |
Når et menneske kan sige, at han tror, eller er villig til at tro, kan vi bestemt forsikre ham, at han er på vej. Dette er blevet bevist blandt os gang på gang, at på denne enkle hjørnesten kan et vidunderligt, virkende, åndeligt grundlag bygges. |
• |
Ansigt til ansigt med sammenbrud og mismod, og ansigt til ansigt med den totale fiasko i deres menneskelige ressourcer, følte de sig styret af en ny kraft, fred, glæde og fornuft, som gennemstrømmede dem. |
• |
Omsider indså vi, at tro på en eller anden slags Gud var en del af det hele, lige så meget som følelsen vi har for en ven. Nogle gange måtte vi være frygtløse i vor søgen, men Han var der. Han var lige så stor en realitet som vi selv. Vi fandt denne Store Realitet inden i os selv. Ved sidste analyse er det kun der, Han findes. Sådan var det for os. |
• |
Vi kan kun jævne vejen en smule. Hvis vore vidnesbyrd hjælper til at fjerne nogle fordomme, sætter dig i stand til at tænke ærligt og giver dig mod på at ransage dig selv omhyggeligt, så kan du, hvis du ønsker det, slå følge med os andre på den brede landevej. Med en sådan holdning kan du ikke gå fejl. Bevidstheden om din tro vil helt sikkert komme til dig. |
• |
På samme måde har Gud givet os alle vor sunde fornuft tilbage. |
• |
Men Han er kommet til enhver - som ærligt har søgt Ham |
• |
Når vi søgte Hans nærhed - åbenbarede Han sig for os. |
![]()
• |
Når vi ærligt valgte dette standpunkt, så fulgte alle slags besynderlige ting. Vi havde fået en ny arbejdsgiver – som havde al magt. Han gav os, hvad vi behøvede, hvis blot vi holdt os nær Ham og gjorde Hans arbejde godt. Etableret på et sådant grundlag blev vi mindre og mindre interesserede i os selv, i vore egne små planer og formående. Vi blev mere og mere interesserede i at se, hvor vi kunne give vort bidrag til livet. Eftersom vi følte ny kraft tilflyde os – eftersom vi kunne glæde os over sindsro - eftersom vi opdagede, at vi med held kunne se livet i øjnene, begyndte vi at slippe vor frygt for dagen i dag, for i morgen - og for fremtiden. Vi var blevet født på ny. |
• |
Dette var blot begyndelsen som, hvis den blev foretaget i ærlighed og ydmyghed, medførte en effekt - ofte overvældende - som mærkedes straks. |
![]()
• |
Men for alkoholikeren, hvis håb det er at bibeholde og udvikle den åndelige erfaring, er spørgsmålet om harme grænseløst betydningsfuldt. Vi opdagede, at den var skæbnesvanger, for når vi gemte på den slags følelser, lukkede vi os selv ude fra det åndelige solskin. Vanviddet med alkohol vendte tilbage, og vi begyndte atter at drikke, og for os betød dette at drikke – at dø! |
• |
Vi kan ikke hjælpe alle, men Gud vil i det mindste vise os, hvordan vi kan få et venligt og tolerant syn på hver og én. |
• |
Vi erkendte vore fejl ærligt og var villige til at rette dem. |
• |
Kun i den udstrækning, at vi gør det, vi mener, Han vil, at vi skal gøre, og ydmygt har tillid til Ham, sætter Han os i stand til at sætte sindsro op mod kaos. |
• |
Vi beder Ham befri os fra frygten og rette vor opmærksomhed mod, hvad Han ønsker, vi skal være, og straks begynder vi at overvinde vor frygt. |
• |
Hvis det er vort ønske, vil vi få det rette svar. |
• |
Vi er begyndt at lære tolerance, tålmodighed og velvilje mod enhver, selv vore fjender, for vi opfatter dem som syge mennesker. Vi har lavet en liste over de mennesker, vi har gjort fortræd med vor adfærd, og vi er villige til at rette fortidens fejl - hvis vi kan. |
• |
Gang på gang læser du i denne bog, at tillid gjorde for os, hvad vi ikke formåede ved egen hjælp. Vi håber, du nu er overbevist om, at Gud kan fjerne enhver selvtilstrækkelighed, som har holdt dig borte fra Ham. Hvis du allerede har taget en beslutning og lavet en liste over dine største fejl, så har du gjort en god begyndelse. Er det sådan fat, så har du nu slugt og fordøjet nogle drøje lunser sandhed om dig selv. |
![]()
• |
Når vi én gang har taget dette trin, uden at holde noget tilbage, så glæder vi os. Vi kan se verden i øjnene. Vi kan være alene i fuldkommen fred og harmoni. Frygten forlader os. Vi begynder at føle vor Skabers nærhed. Måske har vi haft visse åndelige overbevisninger, men nu begynder vi at få åndelig erfaring. Følelsen af, at problemet med drikkeriet er forsvundet, vil ofte optræde meget stærkt. Vi føler, vi er kommet på den brede landevej, hvor vi går hånd i hånd med universets Ånd. |
• |
Kun i den udstrækning, at vi gør det, vi mener, Han vil, at vi skal gøre, og ydmygt har tillid til Ham, sætter Han os i stand til at sætte sindsro op mod kaos. |
• |
Vi beder Ham befri os fra frygten og rette vor opmærksomhed mod, hvad Han ønsker, vi skal være, og straks begynder vi at overvinde vor frygt. |
![]()
• |
Hvis vor optræden er behersket, åben og ærlig, vil vi kunne glæde os over resultatet. |
• |
I ni ud af ti tilfælde sker det uventede. Til tider indrømmer vedkommende sine egne fejl, så årgamle stridigheder smelter bort på et øjeblik. Det er sjældent, det mislykkes at gøre tilfredsstillende fremskridt. Vore tidligere uvenner roser ofte det, vi foretager os, og ønsker os lykke og held. Ved særlige lejligheder tilbyder de at hjælpe os. |
• |
Hvis vi er samvittighedsfulde med denne del af vor udvikling, vil vi forbavses, før vi er kommet halvvejs igennem. Vi kommer til at kende en ny frihed og en ny glæde. Vi fortryder ikke fortiden, ejheller ønsker vi at smække døren i for den. Vi vil forstå ordet sindsro, og vi vil kende fred. Uanset hvor langt nede på skalaen vi har befundet os, vil vi indse, hvordan vores erfaring kan hjælpe andre. Følelsen af ubrugelighed og selvmedlidenhed vil forsvinde. Vi vil miste interessen for det egoistiske og vinde interessen for vore medmennesker. Selvtilfredsheden vil forsvinde. Hele vor holdning og vort syn på livet vil ændres. Frygten for mennesker og økonomisk usikkerhed vil forsvinde. Vi vil per intuition vide, hvordan vi skal behandle forskellige situationer, som tidligere ville hæmme os. Vi vil pludselig erkende, at Gud gør det for os, hvad vi aldrig kunne gøre for os selv. |
• |
Er disse løfter overdrevne? Det mener vi ikke. De går i opfyldelse iblandt os - nogle gange langsomt, nogle gange hurtigt. Men de sker altid, hvis vi arbejder på det. |
![]()
• |
Kærlighed og tolerance mod andre er vores løsning. |
• |
Vi er holdt op med at bekæmpe nogen eller noget, selv alkohol, for på dette tidspunkt har vi fået vor sunde fornuft tilbage. Det er sjældent, vi fatter interesse for spiritus. Fristes vi, viger vi tilbage, som havde vi brændt os på en varm kakkelovn. Vi reagerer fornuftigt og normalt, og vi opdager, at dette sker automatisk. Vi vil opdage, at vor nye indstilling til alkohol er blevet skænket os uden tanke eller anstrengelse fra vor side. Det kommer bare. Det er det, der er det mirakuløse. Vi bekæmper det ikke, ejheller undgår vi fristelserne. Vi føler det, som var vi i en slags neutralitet: sikker og beskyttet. Vi har end ikke afsvoret det. Problemet er i stedet blevet fjernet. Det eksisterer ikke for os. Vi er hverken højt på strå eller bange. Det er vor erfaring. Sådan reagerer vi, så længe vi holder os i en passende åndelig form. |
• |
Hvis vi omhyggeligt har fulgt vejledningen, er vi begyndt at fornemme Hans Ånd strømme ind i os. Vi er på en måde blevet Guds-bevidste. Vi er begyndt at udvikle denne livsvigtige sjette sans. |
![]()
• |
Under disse omstændigheder kan vi med sikkerhed gøre brug af vore mentale evner, for når alt kommer til alt, skænkede Gud os en hjerne for at bruge den. Vor tænkemåde vil befinde sig på et langt højere plan, når vore tanker er rensede for forkerte motiver. |
• |
Ofte forbavses vi over, hvordan det rette svar kommer, når vi har prøvet det nogen tid. Det, der i reglen er en fornemmelse, eller en tilfældig inspiration, bliver gradvist en virkende del af sindet. |
• |
Men bortset herfra opdager vi, som tiden går, at vore tanker mere og mere befinder sig på inspirationens niveau. Vi begynder at kunne regne med det. |
• |
Når vi siger det, er vi langt mindre udsatte for ophidselse, frygt, vrede, bekymring, selvmedlidenhed eller hovedløse beslutninger. Vi bliver meget mere effektive. Vi trættes ikke så let, for vi brænder ikke vor energi, som vi gjorde, da vi forsøgte at arrangere livet, så det passede os selv. |
• |
Det fungerer - det gør det virkelig! |
![]()
• |
Den praktiske erfaring viser, at intet sikrer frihed fra trangen til at drikke mere end et intensivt arbejde med andre alkoholikere. Det fungerer, når alle andre aktiviteter slår fejl. |
• |
Du kan hjælpe, hvor ingen andre kan. Du kan sikre dig deres tillid, hvor alle andre fejler. |
• |
Dit liv vil få ny betydning. Dette at se mennesker komme sig, se dem hjælpe andre, se ensomhed forsvinde, se et fællesskab vokse op omkring dig, at have en mængde venner dette er en oplevelse, du ikke må gå glip af. Vi ved, du ikke vil undvære det. Hyppig kontakt med nykommere og med hinanden er lyspunkterne i vore liv. |
• |
Når vi ser os tilbage, må vi erkende, at de ting, der hændte os, når vi overgav os selv til Guds varetægt, var bedre end noget, vi selv kunne have planlagt. Følg vejledningerne fra den Højere Magt, og du vil snart befinde dig i en ny og forunderlig verden, uafhængig af disse nuværende forhold. |
• |
Hvis vi formodes at være åndeligt orienteret, kan vi foretage os alt det, en alkoholiker ikke forventes at gøre. |
• |
Din nuværende opgave er at være der, hvor du kan være til størst hjælp for andre, så tøv aldrig med at gå, hvis du kan være til hjælp. Du må ikke tøve med at begive dig til Jordens mest uhumske steder i dette ærinde. Hold dig på dette grundlag i livets ildlinie, og Gud vil lede dig uskadt igennem. |
• |
Han vil vise, hvordan du skaber det fællesskab, du higer efter. |
• |
Gud vil bestandig afsløre mere for dig og for os. |
• |
Du vil få svar, hvis du har orden i dit eget hus. Men naturligvis kan du ikke give noget, du ikke har. Sørg for, at dit forhold til Ham er det rette, og store ting vil hænde for dig og utallige andre. Dette er den store virkelighed for os. |
• |
Vi skal være med dig i det åndelige fællesskab, og du vil helt sikkert møde nogle af os, efterhånden som du træder din vej mod en lykkelig fremtid. |
