1. trin

Alle os, der har været igennem den alkoholiske vridemaskine, kender det forfærdende kredsløb, vi sætter i gang, straks vi indtager en drink.

Her er en simpel model, der illustrerer, hvad der sker i os såvel fysisk som psykisk, når vi har taget den første drink.

Den onde cirkel


4. trin

Store Bog fortæller os, hvorfor vi må foretage en personlig selvransagelse. Der står også, at vi skal skrive den ned på papir.

Vi får de meget klare retningslinjer til, hvordan vi laver følgende lister på siderne 80-86:


8. trin

Listen i vores ottende trin har næsten allerede skrevet sig selv. Det skete, da vi lavede vores
4. trin.

Der står ganske vist ikke udtrykkeligt i bogen, at listen skal være skriftlig, men det er nu en gang nemmere at følge op på listen over mennesker, vi skal blive villige til at gøre det godt imod, når vi kan se den sort på hvidt.

På dette ark prioriterer vi alle navnene, der stod på vores tre 4. trins lister, så vi ved i hvilken rækkefølge, vi bør opsøge personerne.


10., 11. og 12. trins kort

Her er nogle kort i postkortstørrelse, der kan klippes ud og lamineres, så man altid kan have dem ved hånden, hvis bliver i tvivl om, hvad man skal gøre i en given situation.

10. trin tager sig af nuet. Retningslinjerne står på side 97-99.
11. trin fortæller os, hvordan vi kommunikerer med Gud. Vi får meget klare retningslinjer til, hvad vi skal gøre om morgenen, om aftenen og i løbet af dagen på siderne 99-101.
12. trin fortæller os, hvordan vi lever livet fremover. Det har Bill brugt et helt kapitel på at fortælle om, nemlig Kapitel 7.

Besværligt? Nej, det er det ikke med disse kort, og under alle omstændigheder er det nemmere at forblive ædru end at blive ædru.

Endelig er der to kort med to bønner, som det kan være rart at bruge, indtil man finder sine egne bønner. Hvis de ikke passer til ens forestilling om en Højere Magt, kan man bare smide dem væk.


11. trin

Elvte trin er en opfølgning på, hvor godt vi har gjort arbejdet i vores 10. trin i løbet af dagen. Det gør vi hver aften, før vi går til ro.

Her er essensen af 11. trin på side 99 i Store Bog på en A-4 side. Det er nyttigt at gøre arbejdet i 11. trin skriftligt og eventuelt aflevere det til ens sponsor ved at maile eller læse det op over telefonen.

 

  <div align="center"></div>